Trin 3: Din ansøgning er godkendt
Du får besked fra Erhvervshus Nordjylland, når din ansøgning er behandlet. Her vil du også modtage et "projekt-nr.".
Har du valgt en eller flere startpakker, skal du kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen og oplyse dit projekt-nr. for at aktivere de tilbud, du vil benytte dig af. Husk, at du ikke skal betale for ydelser i startpakkerne til varemærke og design.
Har du valgt privat IP-rådgivning, skal du selv lægge ud for ydelserne. Du behøver ikke at kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen i den forbindelse. Vær dog opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at dit indkøb er foretaget på markedsmæssige vilkår. Dit valg af rådgiver skal godkendes af Erhvervshus Nordjylland, inden dine udgifter til privat rådgivning kan refunderes. Gem derefter fakturaer og send disse til Erhvervshus Nordjylland, som vil refundere 50 pct. af dit udlæg, dog max. 10.000 kr.
Der er ingen frist for, hvornår du skal aktivere en startpakke, men du skal tilkøbe privat rådgivning og sende fakturaer til Erhvervshus Nordjylland senest 12 måneder efter den dato, hvor du fik godkendt din ansøgning.
Hvis din ansøgning ikke bliver godkendt, kan du prøve at ansøge i næste ansøgningsrunde.
Du kan pr. kalenderår maksimalt få tildelt én startpakke for varemærke, én startpakke til design og 10.000 kr. i støtte til privat IP-rådgivning.