Den afgørelse blev hurtigt udnyttet af konkurrenten Burger King, der i følge Berlingske har givet burgerne på kædens restauranter i Sverige nye navne, som indeholder navnet ’Big Mac’ – angiveligt med en vis hånlig klang.
Det kan give anledning til en ny udvikling i sagen om McDonald’s.
National varemærkeregistrering giver McDonald’s råderum
Burgerkæden har nemlig sørget for en national varemærkeregistrering i bl.a. Sverige for ’restaurationsvirksomhed’, som stadig er gyldig, selvom de har mistet retten til ’Big Mac’-mærket i EU. McDonald’s har dermed en vis mulighed for at svare igen. Det er samtidig en vigtig lære for andre internationale virksomheder.
For selvom en virksomhed sikrer sig en EU-varemærkeregistrering og får varemærkebeskyttelse i samtlige EU-lande, kan det alligevel være en fordel at supplere med national varemærkeregistrering. Hvis et EU-varemærke falder, falder det i hele EU. Hvis man derimod har sikret sig rettigheder efter nationale regler, kan disse ofte tages i brug under en konflikt. I visse lande gælder også brugsbaseret ret, hvis denne kan bevises.
Enhver virksomhed bør med andre ord gøre sig tanker om, hvilke markeder der har størst relevans, og hvor man har mest brug for varemærkeregistrering. En dansk virksomhed, som eksporterer til flere europæiske lande, men med primær aktivitet i Danmark, bør eksempelvis overveje om et EU-varemærke skal suppleres med et dansk, nationalt varemærke.
Afgørelsen fra den europæiske myndighed faldt den 16. januar. McDonald’s har stadig mulighed for at anke afgørelsen
Hvordan får man en varemærkerettighed?
Brugsbaseret ret
I en del lande kan man få en varemærkeret ved at begynde at bruge et varemærke og blive ved med det. Det er ikke en betingelse at få mærket registreret for at opnå varemærkeretten, men havner man i en konflikt, skal man kunne dokumentere
- At man bruger det
- Hvornår man begyndte at bruge det
- Og for hvad, man bruger det
Registreret ret
Man kan også vælge at registrere sit varemærke. Søger man et nationalt varemærke får man retten i det pågældende land. I Danmark og mange andre lande er der desuden en regel om, at man skal kunne dokumentere, at man har brugt sit varemærke efter fem års registrering.