Særlig lukkedag
Fredag den 6. december holder vi lukket fra kl. 12 middag.
Du kan fortsat indlevere ansøgninger elektronisk via vores hjemmeside, via post og i vores døgnpostkasse i Høje Taastrup, selvom vi holder lukket. Alle ansøgninger registreres med den reelle modtagelsesdato.
Alle dagene i perioden fra den 23. december 2019 til den 2. januar 2020 betragtes som søn- og helligdage. Det betyder, at alle frister, der udløber i denne periode automatisk bliver forlænget til torsdag den 2. januar 2020.
Vi sender kvitteringer, modtagelsesbreve samt indbetalingskort hurtigst muligt efter torsdag den 2. januar 2020.
Bruger du IP Client?
I så fald vil du opleve, at der ikke sker opdateringer i sagsbehandlingen og i økonomibilledet i ovenstående periode. IP Client vil blive opdateret snarest fra torsdag den 2. januar 2020.
Hvis du oplever problemer med den elektroniske indlevering
Hvis du ved elektronisk indlevering oplever IT-mæssige problemer, kan du skrive til vores IT-support via e-mail: it-support@dkpto.dk. Vores IT-support besvarer henvendelser den 27. og 30. december i tidsrummet kl. 8–16.
Har du brug for prioritetsdokumenter eller andre udskrifter af akter eller registre, anbefaler vi dig at bestille dem i god tid inden jul.