En af de ydelser, som mange rådgivere er særligt glade for, er vores tilbud om dialog undervejs i patentprocessen. Når du indleverer en patentansøgning hos os, får du tildelt en fast examiner, som bliver ansvarlig for at behandle din sag.
Det betyder, at din tilknyttede examiner opnår en særlig forståelse for den opfindelse og omkringliggende patentlitteratur, der ligger til grund for ansøgningen. Det kan du drage nytte af, eksempelvis hvis du har spørgsmål i forhold til vores argumenter eller gerne vil forklare eller uddybe dine skriftlige argumenter til os.
Du kan altid komme i kontakt med den examiner, der behandler din sag. Kontaktdetaljer fremgår af de breve, som bliver sendt i sagen.