Vær opmærksom, når du modtager uopfordrede henvendelser

Publiceret 23-01-2025

Antallet af svindlere, der sender falske fakturaer eller på anden måde opfordrer til betaling for ydelser, vokser år for år. Patent- og Varemærkestyrelsen giver en række gode råd for at undgå at blive ofre for svindlen.

 

Flere og flere virksomheder modtager henvendelser fra svindlere, som udgiver sig for at være Patent- og Varemærkestyrelsen eller andre officielle IP-myndigheder. 
 
Svindlerne bliver desværre kun bedre i deres anstrengelser for at efterligne myndighederne, både i deres visuelle og sproglige udtryk. I henvendelserne påpeges ofte vigtigheden af, at man som virksomhed skal reagere hurtigt og betale for en eller anden form for ydelse. 
 
Patent- og Varemærkestyrelsen opfordrer derfor alle virksomheder til at være påpasselige med, hvem de overfører penge til. 

Gode råd, hvis du er i tvivl:

  • Læs det med småt.
  • Sammenlign priser med Patent- og Varemærkestyrelsens officielle prisliste. Hvis beløbene ikke stemmer overens, bør du være påpasselig.
  • Undersøg, om virksomheder, der henvender sig, er på de internationale myndigheders lister over virksomheder, der udsender falske fakturaer. Listerne finder du på EUIPO’s og EPO’s hjemmesider.

Er du i tvivl, så kontakt vores Kundeservice, eller læs mere her: Når du modtager uopfordrede henvendelser 

Kundeservice sidder klar til at hjælpe dig med at beskytte dine idéer

Ring til kundeservice på 43 50 83 01

Telefonerne er åbne mandag til torsdag fra kl 9-16, og fredag fra kl 9-15.

Skriv til os Nyhedsbrev for iværksættere