Alle mennesker har evnen til at tænke kreativt, tænke nyt og til at foreslå løsninger, der udfordrer det eksisterende – uanset alder, beskæftigelse, uddannelse eller interesse.
Men det er for mange overraskende, hvor meget arbejde det egentlig kræver at komme fra den gode idé til en værdiskabende opfindelse. Hvis din motivation for at opfinde og idéudvikle bunder i drømmen om en hurtig økonomisk gevinst, er det bedre at spille lotto.
Derfor er det vigtigt at huske to ting: Det er ikke alle løsninger, der løser et problem, og det er ikke alle problemer, der kræver en løsning.
Er din idé unik?
Hvis du selv synes, at du har fået en rigtig god idé, er der en vis sandsynlighed for, at andre også har fået den. Derfor er det altid en god start at lave lidt detektivarbejde og få indblik i, hvad der ellers findes af løsninger på det problem, som du interesserer dig for. Et sted at starte kan være på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside, hvor du finder en søgefunktion.
Søg i patenter og varemærker
Når du søger, så lad dig også inspirere af det du ser og læg mærke til, hvordan andre forsøger at løse problemet. Måske er der detaljer, som du kan bruge til at forbedre din egen idé. Du skal naturligvis sikre dig, at du ikke krænker andres rettigheder.
Har din målgruppe egentlig et problem?
Det er nemt at blive så forelsket i sin egen gode idé, at man helt glemmer at undersøge, om man rent faktisk løser et problem, som andre mennesker genkender. Det kan derfor være afgørende at foretage en research i den målgruppe, som er relevant for din idé. Kan andre genkende problemet? Hvor stort er problemet for dem? Hvordan løser de problemet nu, hvis de overhovedet løser det? Hvilke forventninger har de til en løsning af problemet? Hvor meget er de villige til at betale for at få problemet løst?
Du skal huske at lytte til svarene og ikke begynde at kommentere eller analysere. Din research har ikke til formål at sælge din specifikke løsning – kun at forstå din målgruppes kontekst.
Praktikere har større succes end teoretikere
Jo hurtigere du kan få ideen ”ud af hovedet” og teste den i forhold til din målgruppe, desto større chancer har du for, at din idé kan udvikle sig til en god idé. Efter din indledende research kan du begynde at lave dine første prototyper og prøve dem af på din målgruppe. At eksperimentere med forskellige prototyper er en meget vigtig del af det at opfinde og få idéer.
Det er sjældent, at en god idé sidder i skabet i første omgang, og hvert eksperiment giver dig nye indsigter, som du kan bruge til udvikle din prototype yderligere med. Gennem vedvarende research og eksperimenter kan du styrke din idé og nå i mål.
Har du brug for et sparringsmøde med en ekspert?
Én for alle eller helt din egen?
Det er vigtigt, at du nøje overvejer, om det giver mening at beskytte din idé med enten patent, design- eller varemærkebeskyttelse. Du skal overveje om eneretsbeskyttelse kan give dig forretningsmæssige fordele, som gør at investeringen i beskyttelse kan tjenes hjem igen. Timingen er vigtig, når vi taler om eneretsbeskyttelse. I nogle markeder vil det være vigtigt at beskytte sin idé hurtigst muligt. Men i langt de fleste tilfælde er det en god idé at lave en grundig research og markedsvalidering, inden du kaster dig ud i dette.
Det er vigtigt at tænke over hvem, og hvordan du fortæller om din opfindelse. Du bør fx ikke fortælle om den på internettet eller på en messe. Du kan eventuelt tale om, hvilken værdi din idé kan skabe, og hvilke udfordringer den løser, men ikke hvordan den løser udfordringen.
Du kan helt gratis få hjælp til at komme videre, uanset hvilket stadie din opfindelse befinder sig på, ved at ringe eller skrive til Patent- og Varemærkestyrelsen. Her er du sikker på, at dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Er din idé så langt, at du skal finde en samarbejdspartner, kan du få hjælp til at udarbejde hemmeligholdelsesaftaler og senere licensaftaler.
Opfindere har brug for partnere for at få succes